Så er Restaurationen i gang efter sommerferien

Vi har fået ladt batterierne op og glæder os så meget til at lave moderne dansk sensommermad til vore gæster.
Boksen er fyldt med guld fra det danske land og det nye menukort er pakket med retter, som viser hvad sæsonen byder på.
Krabber, jomfruhummer, makreller, rokkevinger, østers og meget andet fra havet. Fra landet er der dansk oksekød (..og vi behøver vel ikke skrive tørhængt, vel?), poularder fra Pilegården (de bedste i Danmark, lufttørret dansk skinke og meget andet.
Grøntsagerne er fantastiske i år, fordi de har været længe om at modne, så dem tilbereder vi som altid masser af. Selleri, persillerødder, porrer, løg, tomater, frilands salater og krydderurter ud over det hele.
Desserterne er søde, friske og fyldt med sen sommer æbler, hindbær, hyldebær og blomster, bagværk, is og cremer. Alt det der får vore gæster til at gå glade hjem.
På billederne ses råvarer, retter, kød der ikke er ”runet”, kokke i højt humør, vores nye tjener Rose (Til venstre) og nye tjenerelev Maria (Til højre)

Kontakt os

3314 9495