Det er blevet en tradition

Det er blevet en tradition at Lisbeth & Bo inviterer til middag hjemme hos dem selv i slutningen af august.
Det er middage med fuldt udtræk, masser af mad og vin og en unik chance for at møde skønne mennesker, man ikke anede var ens bedste venner. Hver aften er der kun 10 gæster omkring spisebordet.

I år er der tre dage at vælge imellem:
Torsdag 24/8, Fredag 25/8 og Lørdag 26/8

Middagen starter kl. 19:00 og alle tre dage bliver der serveret denne menu og disse vine (Som alle er i magnum flasker)
2000 Champagne Brut Millèsime, Henriot, Frankrig
Serveret med tre slags appeteizere

Mousse af røget sild, æggesalat, syltede radisser, rugbrød og purløg
1996 Riesling Spätlese, “Brauenberger Juffer Sonnenuhr, Versteigerung”, Fritz Haag, Mosel, Tyskland

Søtungefile stegt med brød og krydderurter, hvide og grønne bønner, sauce med kardemomme og citron
2012 Savennières, “Clos de la Coulée de Sarrant”, Niclos Joly, Loire, Frankrig

Krabbekage og kompot med majscremesauce og oregano
2014 Puligny Montrachet, “1er Cru, Les Folatières”, Ch. De Puligny Montrachet, Bourgogne, Frankrig

Helstegt poularde fra Pilegården med trøffelsauce, skovsvampe og perleløg
2011 Volnay, “1er Cru, Les Mitans”, Dom. De Montille, Bourgogne, Frankrig

Indbagt brie med sennep og persille. Salater
2007 Ch. Palmer, 3 Cru, Margaux, Bordeaux, Frankrig

Hindbær, sorbet, coulis, lys makron, marengs og vanillecreme
Mazarin, hvid chokolade ganache og masser af bær
Mælkechokolade mousse
2002 Ch. Suduiraut, 1. Grand Cru Classé, Sauternes, Bordeaux, Frankrig

Kaffe med Lisbeths hjemmelavede petits fours, chokolader og småkager
Avec i skønsomt udvalg

…og mon så ikke der er en eller anden der har lyst til en G.T. eller en iskold pilsner
Bo sørger for at der er blid underlægningsmusik under middagen. I stigende lydstyrke og drivende fra jazz over soul til funk og tilbage igen. ….og Bo er vinyl mand.
Hele baduljen koster 3.500.- pr. gæst og man bestiller bord ved at booke på www. Restaurationen.dk.
Husk at der skal bestilles “hjemme hos Lisbeth & Bo”

Vi glæder os til at åbne hjemmet for nye venner.
Lisbeth & Bo

P1010092
P1010093
P1010096
R Vinbar

R Vinbar

Uformel stemning og service på top niveau

Book et bord

Book et bord

Klik her og book et bord nemt og hurtigt

Tavlen

Tavlen

Her præsenteres dagligt lækre retter

Kogebog Dk

Kogebog

Kogebog med opskrifter på moderne dansk mad

Kontakt os

3314 9495

Kontakt

Restaurationen

Møntergade 19
1116 København K

+45 3314 9495
onlinebooking@restaurationen.dk

Smiley rapport

Åbningstider

Mandag LUKKET Søndag LUKKET

Køkkenet lukker 22:00